#99CCFF RRC-designs.dk - Designs, projekter & artikler
 
Menu
 
Nyheder

 November 03. - 2011 - 18:10

 Projekt Vaacum Viola

Så blev min vindtunnel færdig. Fuld artikel er nu blevet oploaded

 November 03. - 2011 - 18:09

 Designer bord

Så mangler der kun en beskrivelse under billederne. Det kommer snart

 





Plexiglas Guide

Dato: 23:10 9-5-2008 Forfatter: Stormeren

 
Jeg har gennem årene oplevet, at rigtig mange har spurgt i forums omkring alt muligt som har med plexiglas at gøre. Der findes heller ikke rigtig nogen guides omkring det, og derfor har jeg nu prøvet at lave en guide, som burde komme ind på alle de områder og metoder, som min erfaring viser man bør vide.
Jeg har delt det op i fem forskellige sektioner, for at gøre det mere overskueligt, og så man nemmest muligt kan finde svar på, hvordan man skal arbejde med det.

Hvad er plexiglas
I hobbybrug er det kendt som plexiglas, men det rigtige navn er polymethylmethacrylat. Det bliver som regel kaldt akryl i fagsprog, og er noget man i mange år har brugt og kendt til. Man bruger det gerne steder, hvor glas er for skrøbeligt, da det har en slagstyrke, som er over 5 gange stærkere end glas. Samtidig er det lettere og nemmere at have med at gøre, dog bliver det nemmere ridset end glas. Det fåes ud over det i mange farver og tykkelser, og kan også nemt formes og bukkes, modsat glas som kræver specialle ramedjer til det. Ved temperaturer over 100°, begynder det at blive blødt, og derfor er rammerne for dets brug mellem -40° og 80°.
I denne her guide, har jeg udelukkende valgt at arbejde med plexiglas, fordi det er det mest almindelige i brug. Men der findes også en stærkere og mere slagfast type kaldet Lexan, i fagsprog kendt som polycarbonat, også af nogle kaldet skudsikkert glas. Men da det er meget dyrt, og ikke så nemt at arbejde med, så vil jeg ikke bruge tid på det.


Køb af plexiglas
Det første jeg vil komme ind på, er hvor man kan få plexiglas henne. Det kan man i diverse butikker som Silvan, Jem & fix og Bauhaus. De forhandler som regel 3mm og 5mm plexiglas, og det koster som regel omkring 300kr for en kvadratmeter 3mm plexiglas og 500kr for en kvadratmeter 5mm plexiglas. Men man kan tit få nogle pladerester meget billigt. Jeg har før fået pladerester ned på en pris som hed 100kr pr. kvadratmeter.
Ellers kan man købe det i specielle butikker på nettet, som f.eks www.slojd-detaljer.com og mindre stykker UV plexiglas hos studiedata.dk



Bore i plexiglas
Der findes ikke nogle bor lavet specielt til plexiglas. Jeg har ihvertfald aldrig hørt eller set dem. Det som man skal gøre, er at bruge nogle metalbor til det. Træ og beton bor, er aldeles uegnet til brug i plexiglas. Men man kan ikke bare bruge et metalbor som det er, da det så bare vil flække plexiglasset. Derfor er det to metoder, som jeg klart vil anbefale, og det kræver at man dedikere et hel sæt af bor af metalbor fra 2mm op til 10mm til det. Den ene metode er at bruge de bor til andet metal først, og når de så bliver for sløve til at bore i metal, og trænger til at blive slebet, så er de gode i plexiglas. Man bruge bedst i plexiglas ved at skrabe plexiglasset af, i stedet for skrælle det af, som man normalt gør i træ og metal. Den anden metode er at "ødelægge" spidsen af boret. Normalt er et metalbor vinklet med to skarpe kanter med en vinkel på omkring 45°, så den er i stand til at skrælle materialet af.




Men den metode som gør disse metalbor velegnet til plexiglas, er ved at ændre vinklen på disse to skarpe kanter fra 45° til en vinkel på over 90°, så boret ikke længere skræller materialet af, men skraber det af. På den måde bliver plexiglaset udsat for meget mindre pres fra boret, og boret tager ikke så meget af ad gangen. Jeg har prøvet at illustrere det bedst muligt, på tegningen over her. Et metalbor ser ud som vist til venstre her, og de to skarpe kanter sidder hvor jeg har markeret med rødt. En god ide, er at tage et stort 10mm bor, og så selv se efter det på, mens du læser guiden her. På billedet med det normale metalbor, viser jeg hvordan et normalt bor fungere, nemlig ved at skære sig ned i materialet. På det modificeret bor, er vinklen ændret til over 90°, hvilket giver den effekt at boret ikke længere skære sig ned i materialet, men skal presses ned. Derved skifter man fra en skærende til en skrabende effekt, og derved undgår man, at plexiglasset flækker. Ved at bruge et sløvt bor, opnås stort set samme effekt, for det man ønsker, er bare at fjerne boret evne til at skære ned i materialet, og det kan et sløvt bor nemlig heller ikke.




Her kan man se hvordan jeg har været i stand til at lave en masse 4mm huller i noget plexiglas, med tæt mellemrum uden af noget er flækket. Det er altid en god ide, at bore hullerne med et mindre bor først. Det har to fordele, og en ulempe. De to fordele er, at det er nemmere at lave præcise huller da et mindre bor rammer mere præcist. Jeg plejer selv at bruge et 2mm bor til at starte ud med. Den anden fordel er, at risikoen for at det flækker med at store bor, mindskes temmeligt meget, da risikoen for at flække plexiglas, stiger med størrelsen af det metalbor du bruger. Ulempen er, at det så selvfølgelig tager længere tid. Denne metode henvender sig til huller mellem 3-10mm.





Hvis man skal lave større runde huller i plexiglas, f.eks. til trykknapper eller lignende hvor vi snakker om en diameter på 10-30mm, så er det bedste man kan bruge et spadebor. Jeg har her lavet fire huller af 22mm, i siden på den bundkølerholder. For at det skal blive godt, skal man først bore et 3-4mm hul, så spidsen på spadeboret har et sted at arbejde fra. Laver man ikke dette hul, men bore bare direkte ned i plexiglasset, så flækker det bare. En anden ting er at man altid skal sørge for at enten beholde beskyttelsesfilmen på, eller sætte malertape på det sted hvor hullet skal laves. Når det er gjort, skal man sørge for at der er et godt underlag under. Her bruger jeg altid to træstykker understykker, så spidsen af spadeboret kan kører ned imellem dem. Bore man en hul uden at have støtte på bagsiden, så flækker man plexiglasset på bagsiden, lige inden spadeboret kommer helt igennem i dens fulde diameter, hvilket giver et meget grimt og synligt resultat.
Sørg for at ikke kører med alt for lave omdrejninger, og læg heller ikke pres på boremaskinen. Lad boremaskinen kører på et rimeligt omdrejningstal, og lad den selv arbejde sig ned igennem plexiglasset.





Skal man lave større huller, og her snakker vi huller med en diameter på mellem 25-150mm, så skal man bruge et kopbor. Igen er samme fremgangsmåde som med spadebor. Lav et starthul, husk beskyttelse på plexiglasset, underlag under pladen, og så er det en god ide også at spænde plexiglasset fast med f.eks. en skruetvinge. Når man skal til at lave hullet, så er det en dødssynd at kører med lave omdrejninger. Det gør nemlig, at boret sætter sig fast i materialet, og trækker håndtaget på boremaskinen med rundt. Det bedste er at kører med høje omdrejninger, ikke presset for hårdt ned i materialet, men lade boremaskinen selv arbejde sig igennem, og kun hjælpe den på vej med et let tryk. En god ide er også lige at stoppe op i gang imellem, og lige lade kopboret køle af, specielt hvis man arbejder i tykkelser på over 3mm. Boret udvikler meget varme, og har tendens til at smelte plexiglasset ved længere tids brug. Når man har fået lavet hullet, så sidder der som regel altid lidt smeltet plexiglas stykker tilbage, eller små resten som kopboret ikke fik med. De kan lige hurtigt tages med en Dremel, og så har man et pænt rund hul.


Skære og save i plexiglas
Der findes mange metoder til at få den størrelse på ens plexiglas som man gerne vil have. Hvis du står og skal bruge et rekangulært stykke plexiglas, og det er i 3mm tykkelse, så er den hurtigste og bedste metode faktisk at skære i plexiglas.





Det foregår faktisk som vist på billedet over her. Man tegner en lige streg, og så bruger man en stærk lineal, til at skære efter den streg med. Jeg bruger selv en metal lineal, da man nemt kommer til at skære ind i en lineal af plast eller træ. Det er vigtigt at den skåret linje bliver helt lige, da man ellers kan risikere at pladen ikke knækker helt lige.





Når man har skåret en revne ned i pladen på en 0.5mm dybte, så knækker man det bare over en kant, som f.eks en dørkarm. Man kan også lægge pladen på gulvet, og så lægge en finerplade hen over, så det går lige til stregen, og så knækker pladen på den måde. Men denne metode egner sig efter min mening kun til 3mm plexiglas. Man kan godt med 5mm plexiglas, men det kræve man skære dybere end de 0.5mm, og de kræfter det kræves for at knække det, er tit meget større, hvilket også øger risikoen for at det går galt.





Derfor er en god metode til at arbejde i plexiglas, at bruge en stiksav. Jeg har hørt om andre som bruger en Dremel, men det anbefaler jeg man ikke gør. Det bliver ikke lige så pænt, det tager længere tid, og da en Dremel arbejder med høj hastighed, så udvikler den også meget friktrionsvarme, som resultere i at plexiglaset smelter.
Derfor brug en stiksav. Der findes mange forskellige klinger til stiksave. I skal enten bruge dem som er specielt lavet til akryl/plexiglas, eller i skal bruge klinger til metal. De er klart de bedste. Klinger til træ er ikke godt, da de ikke er så gode til at transportere resterne fra savsporet væk, som klingerne til metal og akryl gør. De to klinger er nemlig stort set identisk opbygget med et spor, mens træklinger har to spor. Jeg vil her anbefale at i anskaffer to slags klinger, nemlig de rigtige akryl klinger, som er lange og bredde. De er gode til at lave lange og lige stykker med. Derudover skal i anskaffe jer de smalleste metalklinger i kan få. Der findes ikke akrylklinger i den tykkelse, og derfor er de klart det bedste at bruge. De er rigtig gode til at save buede former med. Når man så skal save det ud, så er det også vigtigt at have en stiksav med indstilling af hastighed på. Det kan nemlig ikke betale sig at save med højeste hastighed. Det resulterer bare i for meget kinetisk energi mellem klingen og plexiglasset, og det resultere i varme, og så smelter plexiglasset. Find den lavest mulige hastighed, hvor den stadig saver fint. Så er det også vigtigt at holde pause med et vis interval imellem, f.eks. save i 15 sek, og holde 30 sek pause, så igen save i 15 sek. Hvis man bare saver konstant, så bliver klingen for varm, og da plexiglas bliver blød omkring ved 100°, og en klinge nemt kommer op på 200°, så gælder det om at give klingen god tid, til at køle ned hele tiden. Man kan eventuelt bruge væske til at køle klingen ned med, mens man saver, men det er noget jeg sjældent gør. Jeg holder mig til pause-metoden, og som i kan se på billedet, så er resultatet også blevet rigtig godt.

Bøjning af plexiglas
Da plexiglas bliver blødt ved temperature over 100°, så kræver det ikke ret meget at få det til at bøje. Man kan f.eks bruge en normal ovn og varme den op til en passende temperatur, og lade plexiglasst stå og blive blødt derinde. Problemet med den metode, er at man så er nød til at have en form at sætte det i bagefter, da plexiglasset jo bliver bløådt over det hele, og er meget uregerligt at have med at gøre. Den bedste og mest sikre metode for hobbybrugere, vil jeg klart mene, er brug af en varmeblæser, fordi man med den, kan have fuld kontrol over, hvilke områder som varmes op, og hvor meget. Køber man en god en, så får man en med flere temperatur niveauer på, samt forskellige dyser til at forme luftstrømmen med.


 
1 2 Næste